6 - Skab din oase

Skab din egen oase i udestuen

I en udestue, er grænserne mellem indendørs og udendørs mindre skarpe. Hvis du samtidig dekorer med masser af planter, styrkes følelsen af ​​at være både inde og ude samtidig. Og for os, der bor i et land, hvor sommeren ikke altid tilbyde så mange virkelig varme dage - så har vi alle muligheder for, at skabe sin egen oase i udestuen.

En isoleret udestue forlænger vækstsæsonen med flere måneder, og faktisk er det muligt at få et klima svarende til ved Middelhavet. Så for dem med grønne fingre, er der gode chancer for at få citrusfrugter, oliventræer og figner til at trives.

Bare husk på, at i løbet af sommerens varmeste dage, kan der være for tørt og varmt, især i mindre udestuer. Brug fx plissegardiner, markiser eller en almindelig bord ventilator til at nedbringe temperaturen. Bedste luftskifte opnår du med en udestue på 25-30 m2.

Ved at købe en af de helt nye solfangere med indbygget ventilator, opnår man en ”gratis” ventilation i udestuen, hele året rundt. Den kan sågar hjælpe med opvarmningen i huset, ved den passive solvarme.

Med en dobbelt funktion, kan den fx indstilles til at føre varme fra udestuen ind i huset når temperaturen i udestuen overstiger fx 25˚, hvis man om sommeren ikke har behov for passiv solvarme i huset kan den blot blæse det ud i haven.

TIP: Hvis du ønsker at læse yderligere om eller købe en luftsolfanger hos os, så se her.

Selv i simple udestuer kan du dyrke planter, der foretrækker lavere breddegrader. Bare sørg for at flytte planterne i de koldeste vintermåneder, når temperaturen i udestuen falder til under nul.

Et godt tip er at anbringe tunge planter på plade med hjul. Dette gør det meget lettere at flytte dem, når nattefrosten nærmer sig eller tilpasse layoutet for lys og skygge i din udestue. Hjulplader kan købes i nogle møbelbutikker og planteskoler.